Abu Laban

En af vores mest traditionsrige højtider i Danmark; julen, blev optil dens højdepunkt angrebet direkte af Abu Laban, og dermed Det Islamiske Trossamfund I Danmark. Dette forsøg på en islamificering af vores jul finder jeg højst besynderligt. Abu Laban mener ikke at vi skal spise god mad, købe gaver til hinanden og glædes med de mange andre traditioner der forbindes med julen. Man kunne komme til at tro at der næsten var tale om igansættelsen af en julefaste. En omvendt jul.

Julen er en tid hvor familie og venner bringes sammen. Mennesker man normalt ikke ville se ligeså ofte, føres sammen og mødes for at nyde samværet, samt dele glæden julen er forbundet med.

Selv, holder jeg ikke jul af dens originale grund, hverken den gamle nordiske eller den kristne. Men fremfor alt at fejre samværet med familie og gode venner.

Om det danske folk vælger af fejre julen af den ene eller den anden grund, som fejring af Iesus eller som vintersolhverv og blót, er helt og holdent op til den enkelte dansker. Men at vi skal kritiseres for at samles og nyde vores fælles goder, er helt og holdent komplet åndsvagt. Abu Laban har flere gange vist sig som dumhedens ordfører, men dette må være en af hans større bedrifter indenfor idioti.

Alle Abu Labans kritikpunkter er helt og holdent set udfra Koranens fortolkning af Iesus, som en profet. Hermed ville man normalt forvente at Abu Laban så på sagen udfra at han adresserer et land der ikke er muslimsk og derfor ikke skal sættes i sammenhæng med Koranen, men nej. Dette er Abu Laban ikke i stand til.

Fremsagde man nogen form for kritik af f.eks. den muslimske ramadan, i et høj-muslimsk land, ville konsekvensen sandsynligvis være fængsel – hvis ikke dødstraf.